Udvalgte sager mod skattemyndighederne
Min klient, en ung mand, havde fundet sit livs lys. En dejlig kvinde fra Thailand. De havde giftet sig og boede som mand og hustru i hans lejlighed i København. Skattemyndighederne ville imidlertid ikke anerkende, at de blev beskattet som rette ægtefolk, da kvinden kom fra Thailand. Landsskatteretten gav min klient medhold.
Min klient, hans hustru og deres søn havde en mindre virksomhed, hvor de importerede et elektronisk apparat fra Taiwan. Toldsatsen var lav efter EU's toldtarif, da apparatet kunne gå på Internettet. De danske skattemyndigheder ville imidlertid fortolde apparatet med en meget høj toldsats, da de ikke mente, at apparatet kunne gå på Internettet, skønt det endog fremgik af brugsanvisningen, at apparatet kunne. Skattemyndighederne trak det korteste strå i Landsskatteretten.
Min klient mistede sit job på et slagteri i Nordjylland. I stedet fandt han et job i Tyskland. Selv flyttede han til Tyskland med det samme, men hustruen og hans datter blev boende midlertidigt i Danmark, indtil deres datter havde afsluttet skoleåret i 1. gymnasieklasse. Skattemyndighederne ville ikke anerkende, at familien ville flytte udenlands. Det ville Landsskatteretten og gav min klient medhold i sagen.
Min klient havde haft alvorlige misbrugsproblemer og havde derfor i en årrække ikke oppebåret nogen særlig høj indkomst. Alligevel havde skattemyndigheder fortaget en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst og nægtede nu, efter at han var kommet ud af sine misbrugsproblemer, at genoptage hans skatteansættelser. Landsskatteretten pålagde skattemyndighederne at genoptage min klients skatteansættelser.
Min klient er medlem af et trossamfund, hvor han betaler tiende. Skattemyndighederne ville ikke anerkende, at min klient var berettiget til fradrag for sit bidrag til kirken, med den begrundelse, at han var flyttet til Sverige. Landsskatteretten gav min klient medhold.
Min klient havde været udsendt af Udenrigsministeriet for at bistå en af Rådet for den Europæiske Union særligt oprettet mission i Ramallah. Hun havde i den forbindelse fået udbetalt et skattefrit tillæg fra Rådet. SKAT ville imidlertid beskatte tillægget, da tillæg fra »Kommissionen« efter loven er skattepligtige. Landsskatteretten gav min klient medhold, idet Landsskatteretten slog fast, at når der i loven står »Kommissionen«, menes der ikke »Rådet«.
Mine klienter, to brødre, var kommet til skade ved en ulykke og købte for erstatningssummen en ferielejlighed, som de lejede ud. SKAT mente ikke at de havde opgivet den korrekte lejeindtægt. Da lejeindtægten kan opgøres efter to metoder, var det tvivlsomt, om der var indberettet for små lejeindtægter, og i øvrigt drejede striden sig om ganske beskedne beløb. Skattemyndighederne lod i imidlertid sagen mod brødrene køre i flere år og ville mod den ene bror endda gøre et strafferetligt ansvar gældende. Brødrene fik fuldt medhold i Landsskatteretten.
Min klient kom til skade på sin knallert, da han var helt ung. Uheldet betød, at hans ene ben var 10 centimeter kortere end det andet. Skattemyndighederne mente, at min klient blot kunne benytte bus og tog, når han skulle på arbejde. Landsskatteretten havde en anden holdning og gav min klient medhold.
Min klient mente, at hun var berettiget til et befordringsfradrag for kronisk syge, da hun er diagnosticeret med KOL, rygmarvsforsnævring, diskusprolaps, slidgigt og en social fobi. Skattemyndighederne mente imidlertid, at hun bare kunne benytte offentlig transport. Landsskatteretten gav min klient medhold. Østre Landsret ville imidlertid ikke anerkende, at min klient var berettiget til omkostningsgodtgørelse, da jeg havde lovet min klient, at jeg aldrig ville afkræve hende et højere honorar for min bistand, end hvad der ville kunne dækkes af omkostningsgodtgørelsen.
Kan 319.707 kr. påvirke din dømmekraft?
Domstolene er bastionen, der skal sikre, at retsstaten ikke bliver løbet over ende. Det er derfor i Grundloven slået fast, at dommerne i deres kald alene skal rette sig efter loven.
Kun loven må øve indflydelse på dommernes afgørelser, og det er i det lys, at den stadigt tilbagevendende kritik af dommernes bijob skal ses. En kritik, der bl.a. er blevet formuleret af professor, dr. jur. Preben Stuer Lauridsen: »Bijobbene er altså fuldt legale, men set med andre landes øjne er de ubegribelige. De udenlandske kolleger, jeg gennem årene har fortalt om forholdene i Danmark, har nærmest været ved at falde måbende omkuld. For dem er det indlysende, at en dommer og naturligvis især en højesteretsdommer aldrig må kunne udsættes for den mistanke om manglende neutralitet, der uundgåeligt vil klæbe til bijobs.«1)
Jeg har også forholdt mig kritisk. Bl.a. har jeg bragt denne illustration på TAX.DK:
Endvidere har jeg i artiklen »Dommernes bijob: De vil gerne have lønnen, men vil de også passe arbejdet?«, på baggrund af en statistisk undersøgelse, rejst spørgsmålet, om den faldende medholdsprocent for de skattepligtige i Landsskatteretten skyldes, at dommerne ikke passer deres arbejde samvittighedsfuldt.2)
At jeg bragte den ovenstående illustration på TAX.DK blev jeg idømt en bøde for i 2011 ved Retten i Helsingør.3) At jeg publicerede artiklen, er jeg endnu ikke blevet dømt for ved en dansk domstol.
Men domstolene har truffet andre afgørelser: I 2015 nedsatte Retten i Helsingør omkostningsgodtgørelsen i en sag, som min klient havde vundet over skattemyndighederne. En afgørelse som Østre Landsret ikke har villet tilsidesætte.4) Og i 2018 har Østre Landsret helt nægtet en af mine klienter omkostningsgodtgørelse.
En dommer ved Østre Landsret med bibeskæftigelse tjente i gennemsnit 319.707 kr. på sine bijob i 2017.5)
Kan 319.707 kr. påvirke din dømmekraft?
Hans Chr. Spies har i en årrække forsket og undervist på Det Juridiske Fakultet
Siden 1998 redaktør på TAX.DK. Fører løbende sager mod skattemyndighederne ved Landsskatteretten og de almindelige domstole
